Af Ole olsen
Ved den forrige renovering, afsluttet i 2005, krævede Nationalmuseet, at Rudkøbing Bymølle skulle føres tilbage til sin oprindelige form fra 1820. Det betød en overgang fra selvkrøjer til manuel krøjer. Ud over at møllehat og krøjesvans blev reetableret, blev fundamentet (murkronen) og spånbeklædningen på møllekroppen udbedret.
I samme omgang valgte man at genmontere de gamle vinger, da de blev vurderet forsvarlige, dog med nyt hækværk og rielægter. Håndværkersvendene og lærlingene udførte arbejdet efter den daværende møllebyggers anvisninger, hvorfor ingen kritik rettes mod dem. Dog viste det sig, at møllen efter renoveringen ikke kunne krøjes op i vinden, og vingerne stod derfor stort set stille i 18 år.
I 2022 tog de frivillige i møllelauget kontakt til møllebygger Christoffer Palle fra Lolland, som blev hyret til at gennemgå og opmåle møllen. Han fandt følgende fejl:
Der blev søgt fondsmidler til en gennemgribende restaurering, og heldigvis opnåede vi støtte fra mange fonde.
Den 5. maj 2023 – Danmarks sidste store bededag – knækkede den ene vinge ved navet. Heldigvis kom ingen til skade, og skaden blev en anledning til at udvide projektet. Vi fik nu helt nye laskede vinger med plader og sejl.
Møllebygger Christoffer Palle og hans dygtige folk har arbejdet det meste af 2024 med at restaurere Rudkøbing Bymølle og montere de nye vinger. Heldigvis har mange meldt sig ind i møllelauget, hvilket sammen med en vellykket fondsansøgning har gjort projektet til en stor succes.
Ved udgangen af 2024 står bymøllen flot på Rudkøbings gamle byvold. De frivillige i lauget vil gøre deres bedste for, at møllen igen kan køre med sine imponerende vinger og fortsætte som en del af Rudkøbings skyline.